Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Genbrugshallen

Besøg Hvidovre Kommunes Genbrugshal og gør et kup! Der er gratis adgang

Hallen ligger på Høvedstensvej 43 og har åbent fra kl. 10-13 hver første lørdag i måneden.

Genbrugshallen drives af Hvidovres frivillige foreninger i samarbejde med kommunen.

Hvis du selv vil af med gode genbrugsting, kan du lægge dem i en speciel genbrugscontainer på Hvidovre Genbrugsplads, Avedøreholmen 97.

Læs mere om Genbrugshallen

Hvornår, hvor og hvad sælges?

Genbrugshallen på Høvedstensvej 43 holder åbent første lørdag i hver måned kl. 10-13. Der er gratis adgang.

Der er rigtig mange gode ting til salg, såsom møbler, legetøj, fritidsudstyr, køkkengrej, tasker, bøger, lamper, el-artikler m.v. Der er også salg af forfriskninger. Alle effekterne sælges af en række Hvidovre-foreninger, der deler overskuddet.  Tag familien med til en hyggelig og indbringende formiddag.

Betaling

Når du køber ting og sager i Genbrugshallen, kan du både betale kontant og med MobilePay. Hvis du vil betale med mobilen skal det ske til telefonnummer 42 83 43 03.

Giv ting til genbrug

Hvis du selv har ting, som du synes er for gode til at smide væk, kan du i stedet give dem til Genbrugshallen. Tingene skal afleveres på Genbrugspladsen, Avedøreholmen 97.  Tingene skal stilles i en særlige container, der er aflåst for at undgå klunsning. Henvend dig til pladspersonalet, der låser containeren op for dig.

Du kan aflevere: Møbler, service/køkkengrej, legetøj, børnebøger, redskaber, værktøj og billeder mv. Der modtages ikke hvidevarer, tøj og sko!  Ting du afleverer, bliver sorteret og efterfølgende solgt i Genbrugshallen.

Deltag i arbejdet

Hvidovres foreninger eller enkeltpersoner kan deltage i arbejdet og få del i overskuddet. Vi du være med kan du tilmelde dig hos formanden for Genbrugsforeningerne, se under "kontakt Genbrugshallen".  

Hvorfor en Genbrugshal?

Kommunens formål med Genbrugshallen er:

  • At få reduceret affaldsmængden, ressourceforbruget og
    miljøbelastningen.
  • At få etableret en mulighed for at aflevere kasserede
    effekter til genbrug.
  • At få etableret en mulighed for køb af billige
    forbrugsvarer i kommunen

Foreningernes formål med at indgå i driften af Genbrugshallen er:

  • At få mulighed for et økonomisk tilskud til foreningens
    arbejde
  • At udvide foreningens sociale og miljømæssige engagement.

En del af overskuddet (5 %) går til finansiering af en
pulje, hvorfra foreninger registreret i Hvidovre kan
ansøge om tilskud.

Kontakt Genbrugshallen

Genbrugshallen har tlf. nr. 4283 4302, og mailadressen genbrugshal@gmail.com.

Formand Susan Emcken, tlf. nr. 2252 0841.